Sproget udvikler sig hele tiden. Ord forgår mens nye kommer til. Og talemåder udvikler sig ligeså. Værdien af ord og talemåder ændrer sig altså også. Sproget er på den måde ikke uskyldigt.
Vi kan derfor ikke skille sprog og kontekst fra hinanden.
Derfor har vi udformet disse retningslinjer for, hvordan vi i 2023 kigger på sproget og værdiansætter det. Det er naturligvis med masser af rum for fri kreativitet i arbejdet med at undertekste udenlandsk indhold.
Som udgangspunkt skal der selvfølgelig tages højde for konteksten: En tekstning kommer altid an på miljøet og stemningen, som skal oversættes i. Samtidig giver det også sig selv at holde oversættelsen så tro mod originalordlyden som muligt.
Med det sagt så vil vi helt overordnet gerne gå væk fra ladede oversættelser i relation til køn, seksuel orientering, etnicitet, handikap og religion. Minoritetsbetegnelser skal kun bruges meget forsigtigt. Her kommer et par eksempler:
KALDEORD
- Bøsserøv, klaphat
- Tøsedreng, kylling
- Spasser, torsk
BETEGNELSER:
- Mulat, blandet herkomst
- Politimand, politibetjent
- Formand, forperson
METAFORER & BILLEDSPROG
- Mand dig op, tag dig sammen
Generelt gælder det, at et, i mangel af bedre udtryk, ikke-stigmatiserende sprog ALDRIG må oversættes til noget stigmatiserende. Men vi vil også stræbe efter at neutralisere oversættelser, hvor det ikke går ud over betydningen i situationen. Med det sagt er der tilfælde, hvor det stigmatiserende sprog netop er en del af en karakters personlighed og med til at skildre dennes syn på verden. Der skal sproget ikke neutraliseres. Det er naturligvis en balancegang og en svær en af slagsen.